Kønsbegreber

Sådan er begrebslisten inddelt

Begreberne står i fire grupper. Den første gruppe indeholder betegnelser for mennesker, der ikke eller ikke kun beskriver sig selv som mand eller kvinde, som demiboy, genderflux og neutrois. Den anden gruppe består af forkortelser, der angiver en transitionsretning eller køn ved fødslen: AFAB, AMAB, FTM og MTF. Den tredje gruppe indeholder begreber fra bestemte kulturer, og den fjerde brede ord som kønsdivers og kønsneutral. De mest kendte identitetsbetegnelser, herunder transkønnet, ikke-binær og cisgender, har et eget overblik under identiteter.

Hvor ordene kommer fra

Begreberne på denne liste har meget forskellige rødder. En del kommer fra lægevidenskaben. Håndbogen for psykiatriske diagnoser DSM-5 erstattede i 2013 diagnosen 'kønsidentitetsforstyrrelse' med kønsdysfori, og den internationale sygdomsklassifikation ICD-11 taler siden 2022 om 'kønsinkongruens', som ikke længere hører under de psykiske lidelser. En anden del kommer fra den akademiske verden og aktivismen: ordet cisgender stammer fra 1990'erne og kom i bredere brug i 2010'erne. En tredje del er opstået online. Betegnelser som xenogender og genderfae er opfundet på sociale medier og fora og har aldrig været klinisk eller videnskabeligt afgrænsede.

Den forskel i oprindelse er vigtig. En diagnose er fastlagt i en håndbog og har kriterier; en selvvalgt betegnelse betyder, hvad brugeren mener med den, og to mennesker med samme betegnelse kan forstå noget forskelligt ved den.

Begreber fra andre kulturer

Nogle ord på denne liste beskriver sociale roller, der har eksisteret længe i et bestemt samfund. Hijra udgør i Indien, Pakistan og Bangladesh et eget fællesskab; Indien anerkendte i 2014 en tredje juridisk kategori. Fa'afafine hører til Samoa, muxe til zapotekernes kultur i det sydlige Mexico og kathoey til Thailand. Sådanne roller nævnes i den vestlige debat nogle gange som bevis for, at der findes flere end to køn. Der er dog tale om sociale positioner med egne regler, forventninger og ofte også begrænsninger, som ikke falder sammen med vestlige begreber som transkønnet eller ikke-binær.

Forkortelser for fødselskøn

AFAB og AMAB står for 'assigned female at birth' og 'assigned male at birth'. Udtrykket stammer fra behandlingen af børn med en intersex-tilstand, hvor kønnet ved fødslen nogle gange ikke er umiddelbart klart. I nutidigt sprogbrug bruges det om alle. Kritikere finder 'tildelt' misvisende, fordi et barns køn ved fødslen i stort set alle tilfælde iagttages og noteres, ikke vælges. De ældre forkortelser FTM (female to male) og MTF (male to female) beskriver retningen af en transition.

Hvorfor ordvalget har betydning

Ord styrer samtalen. Den, der siger 'køn tildelt ved fødslen', vælger et andet udgangspunkt end den, der siger 'fødselskøn' eller 'biologisk køn'. Den, der siger 'kønsbekræftende behandling', udtrykker en vurdering af den behandling, som mangler i 'medicinsk transition'. Den, der kender oprindelsen og ladningen af et begreb, kan bedre følge, hvad der egentlig påstås i en artikel, et politisk dokument eller en samtale. En introduktion til de bagvedliggende ideer findes under grundlæggende information.