Grundlæggende information

Q: Hvad betyder ordet gender?

Gender er det engelske ord for køn og var oprindelig et begreb fra grammatikken. Siden 1950'erne bruges det om den sociale side af at være mand eller kvinde: roller, udtryk og den identitet, man selv angiver. Hvad det præcis betyder, afhænger af, hvem der bruger ordet: for nogle er det samfundsmæssige forventninger, for andre en indre følelse.

Q: Hvem fandt på begrebet gender?

Psykologen John Money brugte i 1955 begrebet gender role om den adfærd, hvormed man viser sig som mand eller kvinde. Psykiateren Robert Stoller føjede i 1960'erne gender identity til: den indre fornemmelse af at være mand eller kvinde. Feministiske tænkere brugte fra 1970'erne skellet til at vise, at mange forskelle mellem mænd og kvinder er tillærte.

Q: Hvad er kønsneutralt sprog?

Kønsneutralt sprog er sprogbrug, der ikke henviser til mand eller kvinde. På nederlandsk handler det især om pronominer som hen og die og om neutrale tiltaleformer, som bruges oftere end tidligere. Der tænkes forskelligt om den brug. Artiklen om kønsneutralt sprog på dette site går nærmere ind på det.

Q: Er intersex en kønsidentitet?

Nej. Intersex, i lægevidenskaben også kaldet DSD, er en medicinsk betegnelse for en række tilstande, hvor den kropslige kønsudvikling forløber anderledes end sædvanligt. Det siger intet om, hvordan man benævner sig selv. Hvor hyppigt det forekommer, afhænger af definitionen: skønnene går fra omkring 0,02 procent ved en snæver afgrænsning til 1,7 procent, når også milde hormonelle variationer tælles med.

Hvad er køn? Begreber, definitioner og forholdet til biologisk køn. Begynd her for at lære kernebegreberne at kende.

Køn er et bredt begreb, der har fået en central rolle i offentlige diskussioner, politik og sundhedsvæsen. Den, der vil følge debatten, gør klogt i først at kende de grundlæggende begreber og skelne mellem biologisk køn (en påviselig biologisk virkelighed: to kønscellesystemer, stabilt og binært) og køn som gender (et teoretisk begreb, der henviser til sociale roller, udtryk og selvrapporteret identitet).

Siderne herunder behandler fundamenterne: hvad køn som gender betyder, hvordan det forholder sig til biologisk køn, hvad der menes med "kønsidentitet" og "kønsudtryk", hvordan kønsnormer opstår og varierer, og hvordan køn er blevet forstået historisk og på tværs af kulturer. Hertil hører også opmærksomhed på kønsneutralt sprog, pronominer og skellet mellem kønsidentitet og seksuel orientering — to ting, som i den offentlige debat ofte blandes sammen.

For alle gængse kønsbegreber — identitetsbetegnelser, transitionsbegreber, kulturelle og internationale begreber — se begrebssiden. Dér står der for hvert begreb en egen forklaring med oprindelse, betydning og kritisk kontekst.

Denne sektion tager højde for den aktuelle forskningsstand, herunder kritiske perspektiver. Påstanden om, at ethvert menneske har en indre "kønsidentitet", der er uafhængig af kroppen, er teoretisk og ikke empirisk bevist — og bliver af flere forskere og feminister begrundet bestridt. Den, der kender grundlaget, kan bedre vurdere, hvilke udsagn i debatten der holder, og hvilke der bygger på antagelser, som stadig er til diskussion.

Køn og gender: to ord, to betydninger

På nederlandsk betød 'geslacht' længe både den kropslige forskel mellem mand og kvinde og alt, hvad der socialt hører dertil. Det engelske ord gender, oprindelig et grammatisk begreb, fik i 1950'erne en ny betydning. Psykologen John Money talte i 1955 om 'gender role' for den adfærd, hvormed man viser sig som mand eller kvinde. Psykiateren Robert Stoller føjede i 1960'erne begrebet 'gender identity' til: den indre fornemmelse af at være mand eller kvinde. Feministiske tænkere brugte fra 1970'erne skellet til at vise, at mange forskelle mellem mænd og kvinder er tillærte og ikke medfødte. Den udvikling er beskrevet i Kønnets historie.

Biologisk køn henviser til den kropslige side: kromosomer, kønskirtler, hormoner og rollen i forplantningen. Hvad gender præcis er, afhænger af, hvem der bruger ordet: for nogle er det samfundsmæssige forventninger, for andre en indre følelse. Den tvetydighed er kilden til megen forvirring. Læs om det i Hvad er gender? og Gender og biologisk køn.

Identitet, udtryk og orientering

Tre begreber bruges ofte i flæng. Kønsidentitet er, hvordan man benævner sig selv. Kønsudtryk er, hvordan man præsenterer sig, i tøj, frisure, stemme og adfærd. Seksuel orientering handler om, hvem man føler sig tiltrukket af. En dreng, der gerne leger med dukker, eller en pige, der klæder sig tøffere, afviger fra en forventning, ikke fra sit køn. At holde de tre fra hinanden er vigtigt, netop hos børn: forskning i børn med kønsdysfori viser, at en del af dem senere viser sig at være homoseksuelle eller lesbiske. Mere om det i Kønsidentitet og kønsudtryk og Køn og seksualitet.

Normer, kulturer og sprog

Hvad der gælder som maskulint eller feminint, varierer fra tid til tid og sted til sted. Erhverv, der engang var mandearbejde, udføres nu også af kvinder og omvendt, og tøj, der i ét århundrede var til mænd, hørte i et andet til kvinder. Sådanne kønsnormer ændrer sig altså, mens den kropslige forskel forbliver den samme. Nogle samfund kender en særlig social rolle for mennesker, der afviger fra normen, som hijra i Sydasien eller fa'afafine på Samoa; Køn i andre kulturer går ind på det.

Sproget ændrer sig også. Pronominer som 'hen' og kønsneutrale tiltaleformer bruges oftere, og der tænkes forskelligt om den brug. Se Kønsneutralt sprog.

Intersex er noget andet

Ved intersex, i lægevidenskaben også kaldet DSD, forløber den kropslige kønsudvikling anderledes end sædvanligt. Det er en medicinsk betegnelse for en række forskellige tilstande og ikke en kønsidentitet. Hvor hyppigt det forekommer, afhænger af definitionen: skønnene spænder fra omkring 0,02 procent ved en snæver afgrænsning til 1,7 procent, når også milde hormonelle variationer tælles med. Hvad det siger og ikke siger om opdelingen i mand og kvinde, kan du læse i Intersex: det tredje køn?.

Læs videre

Den, der kender grundlaget, kan gå videre til begrebslisten for enkelte begreber, til identiteter for de betegnelser, som mennesker beskriver sig selv med, og til medicinsk for det, der sker i behandlingen.