Køn i andre kulturer
Ikke-vestlige kulturer har undertiden sociale kategorier, der falder uden for mand-kvinde-dikotomien: two-spirit, hijra, fa'afafine, muxe, kathoey. Disse kategorier bliver ofte fremhævet i den nutidige vestlige kønsdebat som bevis på, at »tredje køn« findes universelt, og at vores binære model er kunstig. Denne fremstilling er problematisk af flere grunde. De nævnte kategorier er meget kulturspecifikke, ofte marginaliserede og passer som regel dårligt til de vestlige begreber »transkønnet« eller »ikke-binær«.
Two-spirit i oprindelige nordamerikanske kulturer
»Two-spirit« er ikke et traditionelt begreb, men et paraplybegreb, der blev foreslået på en konference i Winnipeg i 1990. De oprindelige kategorier — som varierede efter nation, sprog og periode — henviste som regel til specifikke ceremonielle eller opgavebaserede roller, ikke til en indre kønsidentitet som i den moderne vestlige diskurs. Nogle oprindelige stemmer modsætter sig, at deres traditioner indlemmes i det vestlige LGBT+-vokabular, og ser det som en form for kulturel tilegnelse.
Hijra i Sydasien
Hijraer har traditionelt været en stigmatiseret gruppe i Indien, Pakistan og Bangladesh, ofte forbundet med fattigdom, tiggeri og sexarbejde. Mange er født som drenge og gennemgår rituel kastration. Den juridiske anerkendelse som »tredje køn« (2014) har delvist forbedret deres position, men blev mødt kritisk af indiske feminister, som påpegede risikoen for legalisering af tvang og fysiske skader. At romantisere hijraer som et kosmopolitisk eksempel på »kønsdiversitet« overser den barske virkelighed, de lever under.
Fa'afafine på Samoa
Fa'afafine er biologisk mandlige personer på Samoa, som udfylder kvindelige roller i familien — ofte fordi en familie mangler døtre, og omsorgsopgaver skal varetages. Kategorien kan altså delvist forklares økonomisk og socialt og er ikke primært en »identitet«. Forskning af Vasey og VanderLaan antyder en evolutionær baggrund forbundet med slægtskabsselektion. Fa'afafine-rollen kan ikke uden videre overføres til en vestlig, individualiseret transkønnet identitet.
Muxe i Mexico
Muxeer blandt zapotekerne udgør endnu en særskilt social kategori med egne funktioner i lokalsamfundet. Deres accept er delvist blevet overdrevet i vestlige medier; i virkeligheden oplever de også stigma, og kategorien er tæt knyttet til specifikke økonomiske og familiemæssige roller. Etnografisk forskning (Lynn Stephen) beskriver muxe-rollen langt mere nuanceret end den gængse vestlige fremstilling.
Kathoey i Thailand
Kathoeyer er synlige i Thailand, men i høj grad marginaliserede i underholdnings- og sexindustrien. Det thailandske samfund er på overfladen tolerant, men juridiske rettigheder (for eksempel muligheden for at ændre køn i officielle dokumenter) findes stort set ikke. Den vestlige fremstilling af Thailand som et »transparadis« er en turistisk kliché, ikke en præcis beskrivelse.
Vestlig fortolkning og forsigtighed
At bruge ikke-vestlige kønsfænomener verden over som argument for den moderne vestlige teori om kønsidentitet er problematisk på flere niveauer. For det første klumpes meget forskellige, kulturelt forankrede fænomener kunstigt sammen. For det andet ses der bort fra, at alle disse kategorier som regel er forbundet med stigma, fattigdom og vold. For det tredje tjener retorikken ofte et specifikt vestligt formål: at hævde universel validering af et begrebsapparat, der er opstået her.
Antropologer som Sahar Amer og David Valentine har peget på disse problemer. Ironisk nok peger mange ikke-vestlige kønsfænomener netop på det modsatte af det, de forventes at bevise: nemlig at samfund altid har anerkendt biologisk køn, og at afvigende roller som regel ikke blev betragtet som »et tredje køn«, men som særlige positioner inden for en binær kønsstruktur.