Internationale rettigheder

På internationalt plan findes der traktater, retningslinjer og resolutioner, som forbyder diskrimination på grund af køn og i stigende grad på grund af kønsidentitet. Den juridiske rækkevidde varierer betydeligt fra instrument til instrument og fra region til region. I modsætning til hvad der ofte hævdes, findes der ingen global konsensus om anerkendelsen af »kønsidentitet« som en selvstændig juridisk kategori. Denne side giver et overblik og belyser skillelinjerne.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i domme som Goodwin v. United Kingdom (2002) og A.P., Garçon en Nicot v. France (2017) fastslået, at EMRK artikel 8 (retten til privatliv) forpligter stater til at tilbyde transpersoner en effektiv procedure for anerkendelse af deres nye kønsregistrering. Domstolen har samtidig anerkendt staternes »skønsmargin« ved udformningen af denne procedure og har indtil videre ikke pålagt en forpligtelse til at indføre selvidentifikation uden nogen form for kontrol. De enkelte domme findes under Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis om transpersoner.

Den Europæiske Union

EU-direktiver om ligebehandling på arbejdsmarkedet (2000/78/EF) og på grundlag af køn (2006/54/EF) er af EU-Domstolen blevet fortolket således, at de også gælder for kønsskifte. Europa-Kommissionen offentliggør rapporter om LGBT+-personers situation i medlemsstaterne. ILGA-Europe udgiver hvert år et Rainbow Map; det skal bemærkes, at denne rangliste anvender et aktivistisk mål (graden af lovfæstelse af selvidentifikation og ikke-binær anerkendelse) og ikke er en neutral gengivelse af beskyttelsen af menneskerettighederne. Hvordan organisationens årsoversigt bliver til, fremgår af genderbeleid.nl i artiklen om ILGA-Europes Annual Review som selvrapportering. Se også EU-politik og transpersoners rettigheder samt profilen af ILGA-Europe.

Yogyakarta-principperne

Yogyakarta-principperne (2006, suppleret i 2017) er et dokument udarbejdet af en gruppe menneskerettighedseksperter. De beskriver, hvordan internationale menneskerettighedsnormer efter deres opfattelse bør anvendes på seksuel orientering og kønsidentitet. Principperne er ikke bindende og har ingen traktatstatus; ingen stat har ratificeret dem. Alligevel citeres de af FN-organer og nogle dommere som en »autoriseret fortolkning«. Kritikere, også inden for FN-systemet, påpeger, at dokumentet går ind for en normativ udvidelse, som ikke er godkendt af staterne.

FN's Menneskerettighedsråd

FN's Menneskerettighedsråd har siden 2011 vedtaget flere resolutioner om vold og diskrimination på grund af »seksuel orientering og kønsidentitet« (SOGI). Mandatet for den uafhængige ekspert vedrørende SOGI er blevet forlænget flere gange, hver gang med små flertal og betydelig modstand fra afrikanske, asiatiske og islamiske medlemsstater. Se FN-resolutioner om køn for flere oplysninger.

Forskelle mellem lande

Den juridiske situation varierer betydeligt:

• Selvidentifikation indført: Irland (2015), Danmark (2014), Norge (2016), Belgien, Argentina. I flere af disse lande bliver konsekvenserne — blandt andet for statistik, sport og kønsbaserede tilbud — nu evalueret kritisk.
• Omsorgsmodellen revideret kritisk: Storbritannien (efter Cass Review fra 2024), Sverige (SBU-rapporten fra 2022), Finland (COHERE-retningslinjen fra 2020), Norge, Danmark. I disse lande er pubertetsblokkere og kønshormoner på tværs af køn til mindreårige blevet kraftigt begrænset.
• Selvidentifikation trukket tilbage eller ikke indført: Skotland (Gender Recognition Reform Bill, blokeret i 2023). Storbritannien har en procedure med en uafhængig kommission.
• Begrænset juridisk anerkendelse: Ungarn, Rumænien, Rusland og forskellige lande i Mellemøsten, Afrika og Asien. I nogle lande er kønsskifte strafbart.

Europarådet

Europarådets Parlamentariske Forsamling har vedtaget anbefalinger om transpersoners rettigheder (blandt andet anbefaling 2048 fra 2015). Disse er ikke bindende. Se Europarådet og transpersoners rettigheder.

Bemærkning

De aktivistiske ranglister (Rainbow Map, ILGA-Europe) og Yogyakarta-principperne bliver undertiden præsenteret i nederlandske medier og i politik som målestokke for menneskerettigheder. Juridisk er de ikke det. For Nederlandene er EMRK, EU-retten og de ratificerede FN-traktater bindende — og disse giver staterne betydelig frihed til at udforme kønsregistreringen og beskyttelsen af kønsbaserede tilbud.