EU-politik og transpersoners rettigheder

Europa-Kommissionen offentliggjorde i 2020 en »LGBTIQ Equality Strategy 2020–2025«, der blandt andet fokuserer på anerkendelse af transidentitet, beskyttelse mod diskrimination og sundhedspleje.

LGBTIQ Equality Strategy

Europa-Kommissionen offentliggjorde i 2020 en »LGBTIQ Equality Strategy 2020–2025«, der blandt andet fokuserer på anerkendelse af transidentitet, beskyttelse mod diskrimination og sundhedspleje.

EU-Domstolen

EU-Domstolen har i flere sager (herunder P v S, KB og MB) fastslået, at diskrimination på grund af kønsskifte er kønsdiskrimination i henhold til EU-retten.

Direktiver

Flere EU-direktiver om ligebehandling på arbejdspladsen og ved adgang til varer og tjenesteydelser finder anvendelse på diskrimination på grund af kønsskifte. Hvordan begrebet kønsidentitet indarbejdes i de europæiske institutioners politik, og hvilken kritik der findes af dette, beskriver genderbeleid.nl.

Hvad EU regulerer – og ikke regulerer

Den Europæiske Union bestemmer ikke, hvordan sundhedsvæsenet skal indrettes, og heller ikke over folkeregistrene. Om et land tillader pubertetsblokkere, og på hvilke betingelser en person kan ændre det registrerede køn, afgør medlemsstaterne selv. EU berører emnet indirekte gennem reglerne om ligebehandling, personers frie bevægelighed og beskyttelse af personoplysninger. Det forklarer, hvorfor forskellene mellem medlemsstaterne fortsat er store. Lande som Spanien, Portugal, Irland og Tyskland anvender en ordning baseret på selvidentifikation, mens Ungarn gjorde juridisk kønsskifte umuligt i 2020. Polen har ingen specifik lov og lader ændringen ske gennem en civil retssag.

Nyere afgørelser fra Domstolen

EU-Domstolen afsagde i de seneste år tre domme, der rækker ud over arbejdsretten. I sagen Mirin fastslog Domstolen i oktober 2024, at en medlemsstat skal anerkende og registrere en ændring af fornavn og køn, som en borger lovligt har fået gennemført i en anden medlemsstat. I sagen Mousse fastslog den i januar 2025, at et jernbaneselskab ikke må kræve, at kunder oplyser en tiltaleform, hvis det ikke er nødvendigt for tjenesteydelsen. I sagen Deldits fulgte det i marts 2025, at retten til berigtigelse i henhold til databeskyttelsesforordningen også gælder for det køn, som en myndighed har registreret.

EU og Europarådet

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg forveksles ofte med EU, men hører under Europarådet. Domstolen fastslog i 2002 i sagen Goodwin mod Det Forenede Kongerige, at stater skal gøre juridisk kønsskifte muligt, og i 2017 i en sag mod Frankrig, at sterilisering ikke må være en betingelse herfor. Disse afgørelser er bindende for alle Europarådets medlemsstater, herunder lande uden for EU. Du kan læse mere om de juridiske aspekter under juridisk.