Europarådet og transrettigheder

Ministerkomitéens anbefaling CM/Rec(2010)5 opfordrede medlemsstaterne til at beskytte LGBT-personer mod diskrimination og vold og indeholdt et kapitel om kønsidentitet.

Ministerkomitéen (2010)

Ministerkomitéens anbefaling CM/Rec(2010)5 opfordrede medlemsstaterne til at beskytte LGBT-personer mod diskrimination og vold og indeholdt et kapitel om kønsidentitet.

Resolution 2048 (2015)

Europarådets Parlamentariske Forsamling vedtog resolution 2048 (2015) om diskrimination af transpersoner med anbefalinger om hurtig og tilgængelig juridisk anerkendelse uden medicinske betingelser.

Retspraksis

Anbefalinger virker gennem medlemsstaterne og er ikke bindende. De har dog haft indflydelse på national lovgivning (for eksempel i Danmark, Belgien og Malta) og på praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Hvad teksterne kræver

Ministerkomitéens anbefaling blev vedtaget den 31. marts 2010. Den opfordrer blandt andet til hurtige, gennemsigtige og tilgængelige procedurer for juridisk kønsanerkendelse. Resolution 2048 blev vedtaget den 22. april 2015 med Deborah Schembri som ordfører. Resolutionen går videre end anbefalingen. Anerkendelsen skal baseres på selvbestemmelse, og krav om sterilisering og andre obligatoriske medicinske indgreb skal afskaffes. Staterne opfordres til at overveje en tredje kønsoption i identitetsdokumenter. I sager om børn skal barnets tarv komme i første række. I Nederlandene blev et lovforslag i den retning trukket tilbage; se lovforslaget om selvidentifikation.

Menneskerettighedskommissæren

I juli 2009 offentliggjorde Thomas Hammarberg, der dengang var Europarådets menneskerettighedskommissær, dokumentet Human rights and gender identity. Heri fastslog han, at sterilisering eller anden medicinsk behandling ikke må være en obligatorisk betingelse for anerkendelse af en persons kønsidentitet. Dokumentet nævner Yogyakarta-principperne som rettesnor for national lovgivning. Dokumentet foregreb de senere tekster fra Ministerkomitéen og Den Parlamentariske Forsamling. I 2024 vedtog Forsamlingen resolution 2543 om LGBT+-personers ytrings- og forsamlingsfrihed. Heri opfordres medlemsstaterne til at gennemføre Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme om LGBT+-rettigheder.

Rækkevidde og kritik

Europarådet har 46 medlemsstater og er en anden organisation end Den Europæiske Union. Anbefalinger og resolutioner er politiske tekster. Kun Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme er bindende for den berørte stat. European Centre for Law and Justice kritiserede resolution 2048, fordi den ifølge organisationen skaber nye og omstridte rettigheder omkring kønsidentitet. Domstolen følger heller ikke resolutionen på alle punkter. I Y. mod Frankrig (2023) overlod den valget af en neutral kønsangivelse til staten. Se også Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og transrettigheder, oversigten over retspraksis og EU-politikken. En bredere oversigt over traktater og afgørelser findes under internationale rettigheder.

Ofte stillede spørgsmål