Kønsidentiteter

Q: Hvad er forskellen på transkønnet og ikke-binær?

Transkønnet er det brede begreb for mennesker, der ikke identificerer sig med deres fødselskøn, også når de ikke gennemgår medicinsk behandling. Ikke-binær er samlebetegnelsen for mennesker, der ikke eller ikke udelukkende kalder sig mand eller kvinde. Betegnelserne overlapper, og grænserne er ikke fastlagt: de beskriver, hvordan man oplever og benævner sig selv.

Q: Hvad er forskellen på genderfluid, agender og bigender?

Det er tre betegnelser under samlebetegnelsen ikke-binær. Genderfluid står for en oplevelse, der skifter, agender for fraværet af en kønsfølelse og bigender for to køn på én gang. Desuden findes pangender, for flere på én gang, og demi-gender, for en delvis identifikation. Betegnelserne overlapper, og der findes ingen test eller måling, der kan skelne den ene fra den anden.

Q: Er en kønsidentitet det samme som en diagnose?

Nej. En identitetsbetegnelse er ikke en diagnose. I behandlingen handler det om kønsdysfori: vedvarende lidelse ved utilfredshed med det eget køn. Ikke alle, der kalder sig transkønnede eller ikke-binære, døjer med det, og ikke alle med kønsdysfori vælger en medicinsk behandling. Hormoner og operationer er indgribende og delvist uigenkaldelige.

Q: Hvilke kønsidentiteter har videnskabeligt grundlag?

Det er forskelligt fra betegnelse til betegnelse. Nogle begreber har en lang medicinsk historie, som transkønnet og intersex, hvor intersex er en medfødt kropslig variation og ikke en identitet. Andre betegnelser er opstået for nylig online og har som afgrænsede kategorier intet klinisk eller empirisk grundlag. Alle betegnelser beskriver, hvordan man benævner sig selv; de er ikke biologiske grupper.

Overblik over de mest udbredte kønsidentiteter, og hvad de indebærer.

Leder du efter et andet begreb? Under kønsbegreber står de øvrige begreber: ikke-binære betegnelser, transitionsbegreber og kulturelle og historiske begreber, med forklaring af hvert begreb.

Under betegnelsen "kønsidentitet" falder et hastigt voksende udvalg af selvbeskrivelser. Ved siden af de ældre begreber transkønnet og cisgender er der for nylig kommet talrige betegnelser til — ikke-binær, genderfluid, agender, bigender, demi-gender, pangender og mange andre. En vigtig bemærkning på forhånd: disse kategorier er identitetsbetegnelser, ikke biologiske grupper. Biologisk køn er stabilt og binært; intersex-tilstande (sjældne medicinske variationer) udgør ingen undtagelse herfra.

Betegnelserne på denne side bruges i selvbeskrivelse, onlinefællesskaber og aktivistisk sprogbrug. Nogle har en lang medicinsk historie (transkønnet, intersex); andre er opstået for nylig online og har som afgrænsede kategorier intet klinisk eller empirisk grundlag. Til hvert begreb hører derfor ikke kun en beskrivelse, men også en kritisk vurdering af den videnskabelige status, de praktiske følger og de diskussioner, der knytter sig til betegnelsen.

Denne sektion giver for hver identitet en forklaring med opmærksomhed på oprindelse, betydning, praktisk kontekst og kritiske perspektiver. For medicinske behandlingsønsker, der udspringer af identitetsovervejelser, gælder det, at hormoner og kirurgi er indgribende og delvist uigenkaldelige indgreb. Siden om detransition beskriver erfaringerne hos mennesker, der gik tilbage på deres skridt, og er uundværlig kontekst ved enhver afvejning af medicinsk transition.

Fra transseksuel til transkønnet

Ordet transseksuel kom i brug i det tyvende århundrede om mennesker, der med hormoner og operationer fik deres krop tilpasset det andet køn. Fra 1990'erne kom transkønnet i brug som bredere begreb, der også omfatter mennesker, der ikke gennemgår medicinsk behandling. Over for transkønnet står cisgender: en person, hvis identitet og fødselskøn falder sammen. Begrebet er omstridt. Tilhængere finder det en neutral modpart; modstandere vil ikke indplaceres i en kategori, der bygger på en teori om kønsidentitet, som de ikke deler.

Uden for tudelingen

Ikke-binær er samlebetegnelsen for mennesker, der ikke eller ikke udelukkende kalder sig mand eller kvinde. Herunder falder mere specifikke betegnelser: genderfluid for en oplevelse, der skifter, agender for fraværet af en kønsfølelse, bigender og pangender for flere på én gang og demi-gender for en delvis identifikation. Genderqueer er et ældre samlebegreb med en mere politisk ladning. Transmaskulin og transfeminin angiver en retning, uden at man kalder sig helt mand eller kvinde. Androgyn handler om udseendet og behøver ikke sige noget om identitet.

Disse betegnelser overlapper, og grænserne mellem dem er ikke fastlagt. De beskriver, hvordan man oplever og benævner sig selv. Der findes ingen test eller måling, der kan skelne den ene betegnelse fra den anden.

To begreber, der ikke rigtig passer ind

Intersex står ofte i samme række, men er ikke en identitet. Det er navnet på medfødte kropslige variationer i kønsudviklingen, som fastslås medicinsk. Two-spirit blev i 1990 valgt på et møde mellem oprindelige nordamerikanske organisationer som fælles engelsk betegnelse for forskellige traditionelle roller. Begrebet er beregnet til mennesker fra de fællesskaber og ikke som almen betegnelse.

Identitet og behandling er to forskellige ting

En identitetsbetegnelse er ikke en diagnose. I behandlingen handler det om kønsdysfori: vedvarende lidelse ved utilfredshed med det eget køn. Ikke alle, der kalder sig transkønnede eller ikke-binære, døjer med det, og ikke alle med kønsdysfori vælger en medicinsk behandling.

I de seneste femten år har gruppen, der henvender sig til kønsklinikker, ændret sig kraftigt. Var det tidligere især små børn, overvejende drenge, og voksne mænd, henvender der sig nu i mange vestlige lande først og fremmest teenagere, hvoraf flertallet er piger. Cass Review beskriver den forskydning for England; årsagerne er ikke afklaret. Mere om det under unge og videnskab og debat.

Sådan er disse sider opbygget

Hver identitet har en egen artikel med ordets oprindelse, den gængse betydning, den måde, det bruges på i praksis, og diskussionen omkring det. Mindre gængse begreber står i begrebslisten. Den, der først vil have skellet mellem biologisk køn, gender og seksuel orientering på plads, begynder med grundlæggende information.