Bigender

'Bigender' er en identitetsbetegnelse, der er opstået online, og som angiver, at en person siger, at vedkommende oplever to køn samtidig eller skiftevis — som regel mand og kvinde, men nogle gange en anden kombination. Begrebet regnes normalt som en del af non-binær og adskilles ofte fra genderfluid ved, at det specifikt skulle handle om to identiteter.

Hvad indebærer betegnelsen?

Ifølge selvbeskrivelser skifter en bigender-person mellem to afgrænsede kønsoplevelser eller oplever dem samtidig. Nogle tilpasser deres fremtoning, andre gør ikke. Det, der menes med 'køn' i denne sammenhæng, er en indre oplevelse — ikke kroppen, som forbliver binær.

Oprindelse og videnskabelig status

Bigender er en relativt ny kategori, der primært er udviklet online. Der findes stort set ingen uafhængig klinisk eller empirisk forskning, der validerer bigender som en afgrænset identitet; begrebet forekommer især i identitetsfællesskaber på sociale medier og i selvrapporteringer. Det er ikke en fordømmelse af mennesker, der bruger betegnelsen, men det er relevant kontekst: Det akademiske grundlag mangler i vid udstrækning.

Kritikere påpeger, at mange oplevelser, der beskrives som 'bigender' (skiftevis maskulint eller feminint tøj, smag eller humør), lige så godt kan rummes inden for ét enkelt køn. En kvinde, der nogle gange er 'tomboy' og andre gange feminin, er stadig en kvinde — der er ikke behov for en særskilt identitetskategori til det.

Forskel fra andre betegnelser

Bigender sammenlignes ofte med genderfluid. Forskellen — at bigender specifikt skulle omfatte to køn, mens genderfluid skulle omfatte et spektrum — er flydende og kan i praksis ikke trækkes skarpt. Beslægtede betegnelser er trigender (tre køn), polygender (flere specifikke køn) og pangender (alle køn). Alle hører under paraplybegrebet non-binær, en bred samlebetegnelse uden entydigt indhold.

Samfundsmæssig kontekst

I Nederlandene findes der ingen juridisk kategori for 'bigender'. For personer, der bruger betegnelsen, gælder de almindelige muligheder for ændring af kønsregistrering. Praktiske udfordringer — sociale forventninger, stedord, bureaukrati — ligner dem, der gælder for andre non-binære identifikationer, og skyldes grundlæggende, at de fleste institutioner (med rette) fungerer på basis af det binære køn.