Genderfluid

'Genderfluid' beskriver en selvrapporteret kønsfølelse, der ændrer sig over tid: nogle gange mere maskulin, nogle gange mere feminin, nogle gange et sted derimellem eller helt anderledes. Det er en identitetsbetegnelse, ikke en biologisk kategori — det biologiske køn er stabilt og skifter ikke fra time til time. Spørgsmålet om, hvad der præcist 'skifter' ved kønsfluiditet — og om det berettiger til en særskilt ontologisk kategori — er stadig åbent.

Hvordan beskrives oplevelsen?

Beskrivelserne varierer. For nogle er skiftet en daglig oplevelse, der kommer til udtryk i tøj, stedord eller fremtoning. For andre er det en indre fornemmelse uden ydre konsekvenser. Der findes ingen foreskrevet måde at være genderfluid på og ingen objektiv målestok til at efterprøve oplevelsen. Genderfluid regnes typisk under det bredere begreb nonbinær.

En kritisk bemærkning: Ubehag ved de stive rolleforventninger, som et samfund knytter til 'maskulint' og 'feminint', er reelt og genkendeligt. Men heraf følger ikke nødvendigvis, at en persons køn eller biologiske køn selv skifter. Meget af det, der beskrives som 'kønsfluiditet', kan forklares som variation i humør, udtryk, smag eller identifikation hos den samme person — forhold, der ikke nødvendigvis fortjener en særskilt kategori. Hvordan genderfluid forholder sig til det bredere transkønsbegreb, beskrives på transgenderidentiteit.nl.

Beslægtede betegnelser

Ud over genderfluid cirkulerer der i den samme subkultur forskellige beslægtede betegnelser. Genderflux henviser til skiftende intensitet i kønsfølelsen (ikke retningen). Genderfae og genderfaun er varianter, hvor fluiditeten begrænser sig til henholdsvis det feminine eller maskuline spektrum. For en specifik 'delvis' oplevelse inden for ét køn findes betegnelserne demiboy og demipige.

Historiske og kulturelle påstande

I den bredere offentlige debat henvises der undertiden til oprindelige traditioner eller ikkevestlige rollekategorier som 'bevis' på, at kønsfluiditet er universel. Disse sammenligninger er problematiske: De traditioner, der henvises til (for eksempel two-spirit), handler om specifikke kulturelle og spirituelle roller i bestemte samfund, ikke om en skiftende indre 'kønsfølelse' som den, der menes her. Det vestlige begreb 'genderfluid' er i sig selv nyere og er i høj grad opstået online.

Samfundsmæssige og praktiske aspekter

Officielle dokumenter registrerer et fast køn. Transloven fra 2014 gør det muligt at ændre kønsregistreringen med en erklæring fra en sagkyndig, men indeholder ikke en skiftende eller tredje kategori. I sociale sammenhænge — arbejde, skole, sport — kan en skiftende fremtoning føre til spørgsmål; det er ikke 'diskrimination', når institutioner fortsat skelner på baggrund af køn (for eksempel i sport eller på krisecentre), hvis der kan være gode grunde til det.

Videnskabelig debat

Systematisk forskning i genderfluid som særskilt kategori er sparsom. Begrebet er bredt, dårligt afgrænset og i høj grad baseret på selvrapportering. Den kraftige stigning i brugen af betegnelsen siden omkring 2015, især blandt unge, falder sammen med fremkomsten af sociale medier og en identitetsorienteret peer-kultur; det er et opmærksomhedspunkt ved enhver påstand om, at der er tale om en stabil biologisk eller psykologisk egenskab. Forskning i rapid-onset-kønsdysfori og dynamikker omkring social smitte er relevant i denne sammenhæng.