Genderinfo.nl
Aktuelt

Pangender

Pangender-flaget med gule, lyserøde og hvide striber
Billede: Nikki, CC0, via Wikimedia Commons

'Pangender' er en nyere, online-opstået identitetsbetegnelse, hvor en person siger, at vedkommende identificerer sig med 'alle' eller 'mange' køn på én gang. Det græske forst præfiks 'pan-' betyder 'alt' eller 'helt'. Begrebet hører som regel under non-binær og adskiller sig fra genderfluid ved, at der ikke er tale om skiftende, men om samtidig omfattende kønsoplevelse.

Hvad indebærer betegnelsen?

Ifølge selvbeskrivelser oplever en pangender-person sit eget køn som 'omfattende': ikke begrænset til én eller to kategorier, men som en mangfoldighed. Hvad det indholdsmæssigt skulle betyde at 'opleve alle køn' — og hvordan det skulle kunne verificeres — er ikke blevet operationaliseret. Begrebet kønsidentitet er desuden i sig selv teoretisk og selvrapporteret; ved pangender bliver denne begrænsning yderligere forstærket.

Forskel fra beslægtede betegnelser

Pangender ligger strukturelt tæt på polygender (flere specifikke køn), trigender (tre køn) og bigender (to køn). Forskellen ligger i antallet: Pangender antyder 'alle', mens de andre betegnelser angiver et specifikt antal. I praksis bruges betegnelserne i flæng, og der mangler en skarp afgrænsning.

Oprindelse og videnskabelig status

Pangender er primært blevet udviklet i online-LGBTQ+-fællesskaber. Der findes kun meget lidt klinisk eller empirisk forskning, der understøtter betegnelsen som en afgrænset kategori. Kritikere påpeger, at eksistensen af en sådan betegnelse viser et bredere problem på dette område: Identitetskategorier bliver flere på baggrund af selvbeskrivelser, uden at det bliver klart, hvor grænserne går, eller hvad de funktionelt bidrager med.

Debat om kulturel appropriation

Et yderligere kritikpunkt ved pangender er, at påstanden om at 'opleve alle køn' implicit også omfatter kulturelt specifikke kønsroller, såsom two-spirit, hijra, fa'afafine eller muxe. Mange oprindelige folk afviser udtrykkeligt en sådan fri appropriation. En vestlig person kan vanskeligt legemliggøre 'alle' kulturelle roller i verden på meningsfuld vis; påstanden er derfor også begrebsmæssigt svag.

Pangender i praksis

Personer, der bruger betegnelsen, oplever i praksis de samme udfordringer som andre personer, der identificerer sig som non-binære: Officielle dokumenter anerkender ikke kategorien, og sociale institutioner fungerer ud fra det binære køn. Der mangler specifik videnskabelig forskning i pangender som en særskilt kategori.

Kilder

  • Richards, C. et al. (2016). "Non-binary or genderqueer genders." International Review of Psychiatry, 28(1). DOI
  • Aultman, B. (2014). "Cisgender." TSQ: Transgender Studies Quarterly, 1(1-2). DOI
  • Vincent, B. (2020). Non-Binary Genders: Navigating Communities, Identities, and Healthcare. Policy Press.
  • Stock, Kathleen (2021). Material Girls. Fleet.