Kønsneutralt

'Kønsneutralt' er et adjektiv for forhold, der ikke eksplicit er udformet, benævnt eller gjort tilgængelige som mandlige eller kvindelige. Ordet bruges især inden for tre områder: sprog (tiltaleformer, stillingsbetegnelser), design (toiletter, tøj, legetøj) og politik (HR-blanketter, sportskategorier).

Hvad menes der med det?

I sproget: ord som 'underviser' i stedet for 'mandlig/kvindelig underviser' eller 'kære læser' i stedet for 'kære hr./fru.' — se kønsneutralt sprog. I design: faciliteter, der er tilgængelige for alle uanset køn, såsom kønsneutrale toiletter og omklædningsrum. I politik: regler og formularer, der reducerer eller udelader skellet mellem mænd og kvinder, hvor det ikke er funktionelt.

Forskel og overlap

Kønsneutralt er noget andet end agender: Begrebet handler om indretning af sprog, rum eller politik, ikke om en persons identitet. Et kønsneutralt toilet er for alle; en agenderperson er en person med en specifik selvbeskrivelse.

Samfundsmæssig og praktisk kontekst

De fleste kønsneutrale sprogvalg (jobopslag, breve) er praktiske og kun lidt kontroversielle. Mere omdiskuteret er det at erstatte ord som 'mor' med 'gravid person', hvilket genderpropaganda.nl behandler under betegnelsen sprog som politisk redskab. Når det gælder rum — toiletter, omklædningsrum, sport — kolliderer kønsneutralitet med kønsspecifikke hensyn til privatliv og sikkerhed, især for kvinder og piger. En undersøgelse fra Universiteit van Amsterdam viser, at skoleelever bredt støtter ligestilling, men er skeptiske over for kønsneutrale toiletter. En analyse af Tweede Kamer's ønske om at indføre sådanne toiletter findes på genderideologie.nl. Fuldstændig kønsneutralitet er sjældent ønsket i disse sammenhænge; blandede eller ekstra kønsneutrale faciliteter ved siden af traditionelle er et almindeligt kompromis. I USA kortlagde en rapport om blandede toiletter på universiteter, hvor langt denne udvikling er nået der.

Kritiske perspektiver

Kønsneutral politik bliver undertiden præsenteret som en universelt bedre løsning. For administrative formularer eller sprogbrug er det ofte rigtigt; for fysiske faciliteter og sport forholder det sig anderledes. Hvis man fjerner skellet mellem mænd og kvinder, hvor det er funktionelt relevant — for eksempel i kvindesport, fængsler eller intim pleje — får det negative konsekvenser for grupper, som netop beskyttes af dette skel. Kønsneutralitet som mål fungerer ikke i alle situationer.