Kønsvariant

'Kønsvariant' henviser til adfærd, udtryk eller præferencer, der afviger fra de gængse forventninger til ens køn — for eksempel en dreng, der helst vil lege med dukker og gå i kjole, eller en pige, der aldrig fremstiller sig feminint. Begrebet bruges især inden for forskning og børnepsykologi.

Hvad betyder det?

Kønsvariant adfærd hos børn har altid eksisteret og er relativt almindelig. Nogle børn vokser fra den kønsvariante adfærd, andre bliver kønsvariante voksne, og et lille mindretal udvikler vedvarende kønsdysfori. Begrebet er bredere end transkønnet eller nonbinær: Et kønsvariant barn behøver ikke at gøre krav på en kønsidentitet, der afviger fra det køn, det blev tildelt ved fødslen.

Forskel og overlap

Kønsvariant beskriver adfærd og udtryk, ikke identitet. En kønsvariant pige (for eksempel en 'tomboy') er ikke en transkønnet dreng, medmindre hun også identificerer sig som dreng. Hos børn er denne sondring afgørende: Hvis man forveksler kønsvariant adfærd med kønsdysfori, får det praktiske konsekvenser for overvejelserne om medicinsk intervention.

Samfundsmæssig og praktisk kontekst

Forskning (Steensma m.fl., 2013; Singh m.fl., 2021) viser, at flertallet af kønsvariante børn — selv med klinisk dysfori — vokser op og bliver ciskønnede (ofte homoseksuelle) voksne, når der ikke finder en social eller medicinsk transition sted. Dette fænomen kaldes desistance. Det står i skarp kontrast til tal fra nyere vestlige kønsklinikker, hvor persistensen er langt højere ved social eller medicinsk transition. Denne forskel har direkte betydning for politikken omkring pubertetsblokkere og social transition hos børn.

Kritiske perspektiver

Koblingen 'kønsvariant barn = transkønnet', som implicit foretages i dele af den nutidige diskurs, har ikke noget videnskabeligt grundlag. De fleste kønsvariante børn bliver ikke fremtidige transkønnede voksne. Hvad det betyder for homoseksuelle unge i kønsdebatten, beskrives i en særskilt artikel. Den anbefaling, som den tilgængelige forskning typisk peger på, er at støtte barnet i dets udtryk uden forhastede identitetskrav eller medicinske skridt. Denne afventende tilgang kaldes watchful waiting. At også forskning fra Groningen om kønstvivl, der forsvinder af sig selv, peger i den retning, argumenterer genderpropaganda.nl for.