Køn hos børn
Børn er stadig i fuld udvikling. Deres selvbillede, præferencer og kropsopfattelse ændrer sig i takt med hjernens vækst, deres sociale omgivelser og de faser, de gennemgår. Cass Review kalder barndom, ungdom og ung voksenalder dynamiske udviklingsperioder for kønsudtryk, kognitiv udvikling og hjernemodning (kilde). Forsigtighed over for børn er derfor ikke en gammeldags refleks, men en alvorlig overvejelse.
Et barn i udvikling
Ifølge Cass Review bliver børn typisk omkring to- til treårsalderen klar over, at de er en dreng eller en pige. Et barns kønsidentitet stemmer typisk overens med det køn, der blev registreret ved fødslen, selv om tempoet, hvormed børn bliver klar over det, og måden, de udtrykker det på, varierer (kilde). At et barn udviser kønsatypisk adfærd — en dreng, der gerne vil have kjoler på, en pige, der kan lide at klatre i træer og spille fodbold — forekommer fra ung alder. Rapporten skriver, at nogle børn udviser adfærd, der ikke passer stærkt til deres fødselskøn, men har en kønsidentitet, der gør det, og at de kan vokse op til at blive heteroseksuelle, homoseksuelle eller biseksuelle voksne (samme kilde).
Cass Review skriver, at der ikke er endeligt bevis for biologiske årsager til kønsinkongruens, selv om en biologisk disposition kan findes; også psykologiske, personlige og sociale faktorer påvirker, hvordan kønsidentiteten udvikler sig (kilde). Hvad børn lærer i folkeskolen i forbindelse med Ugen med forårskilder, er beskrevet for hvert klassetrin på lente-kriebels.nl.
Hvad forskningen viser om forløbet hos børn
Steensma og kolleger (2013) fulgte 127 unge, som var blevet henvist som børn (under 12 år) for kønsdysfori. De fandt, at intensiteten af kønsdysforien i barndommen hang sammen med, at den fortsatte, og at den oftere fortsatte hos piger end hos drenge (Steensma et al. (2013), PubMed). Ifølge Cass Review viste tidligere studier, at kønsinkongruensen hos cirka 15 procent af de børn, der blev henvist før puberteten, fortsatte ind i voksenlivet, og at de fleste af disse børn som voksne blev homoseksuelle eller biseksuelle uden en transkønnet identitet. Disse første studier er blevet kritiseret, fordi ikke alle børn havde en formel diagnose; senere studier af børn, som opfyldte diagnosekriterierne, fandt ifølge samme rapport fortsættelsesprocenter på 10 til 33 procent (kilde).
Dette fænomen — kendt som desistance — hørte til en tilbageholdende, observerende tilgang: man gav plads og afventede (»watchful waiting«). I Storbritannien blev denne tilgang ifølge Cass Review brugt indtil 2011. Den kønsbekræftende model, som straks bekræfter barnet i dets egen erklæring, er ifølge rapporten nu dominerende i mange lande; medarbejdere på den britiske klinik GIDS lod vide, at de i deres praksis ikke automatisk bekræftede et barn (kilde). Modellen er internationalt udsat for kritik, blandt andet fra Cass Review (2024) i Storbritannien. Den svenske Socialstyrelsen anbefaler siden 2022, at hormonbehandling af mindreårige gives i forskningsregi og uden for dette kun i usædvanlige tilfælde (kilde). Den norske undersøgelseskommission Ukom rådede i 2023 til, at pubertetsblokkere samt hormonel og kirurgisk behandling af mindreårige blev betegnet som eksperimentel behandling (kilde). I Danmark skrev lægebladet Ugeskrift for Læger i 2023, at landet har valgt en mere forsigtig tilgang til hormonbehandling (kilde). Om den finske retningslinje fra 2020 skriver Cass Review, at den går ind for yderste forsigtighed med pubertetsblokkere under 18 år (kilde).
Social transition hos små børn er ikke et neutralt skridt
Nogle forældre og behandlere foreslår, at et barn, der giver udtryk for »egentlig« at være det andet køn, straks mødes med et nyt navn, andre pronominer og andet tøj. Cass Review kalder social transition inden for sundhedsvæsenet en »aktiv intervention« (oversat), fordi den kan få betydelige konsekvenser for barnets psykiske funktion og for resultaterne på længere sigt (kilde). Ifølge rapporten er holdningerne forskellige: nogle mener, at social transition kan forbedre den psykiske sundhed, andre at et barn, der omkring puberteten måske var ophørt med at have kønsdysfori, får et andet forløb, der ender i medicinsk behandling. Den systematiske gennemgang til Cass Review fandt ikke klart bevis for, at social transition i barndommen har positive eller negative konsekvenser for den psykiske sundhed. De, der tidligere var socialt transitioneret, gik dog oftere videre til et medicinsk forløb, selv om det ifølge rapporten ikke kan siges ud fra disse studier, om den sociale transition forårsagede det (samme kilde).
Cass Review peger på, at forældrenes holdning og overbevisninger hos børn påvirker muligheden for at transitionere socialt, mens unge har mere selvbestemmelse. Rapporten anbefaler, at familier, der beslutter sig for en social transition af et barn før puberteten, så tidligt som muligt ses af en klinisk professionel med relevant erfaring (anbefaling 4; samme kilde). Se også Social transition hos børn.
Hvad forældre og omgivelserne selv kan gøre
Det kan være fristende for forældre enten at bekræfte alt med det samme (»ellers bliver barnet ulykkeligt«) eller straks at afvise alt. Et barn har brug for voksne, der lytter og giver plads. Cass Review råder behandlere til at hjælpe familier med at genkende normal variation i kønsrolleadfærd, undgå forhastede beslutninger og overveje at vælge en delvis frem for en fuldstændig transition, så mulighederne forbliver åbne (kilde). Unge i kønsbehandlingen har ifølge den systematiske gennemgang til Cass Review oftere ledsagende problemer, såsom autisme, ADHD, angst, depression og spiseforstyrrelser; rapporten beder om, at behandlingen også vurderer og tager hånd om disse behov (samme kilde). Se også Forældrenes rolle.
Kønsidentitet og seksuel orientering er to forskellige ting
Et barn, der udviser kønsatypisk adfærd, kan vokse op til at blive en homoseksuel eller biseksuel voksen uden kønsdysfori (kilde). Det er derfor vigtigt ikke at blande de to ting sammen: en følsom dreng eller en sporty pige er ikke et »transbarn under udvikling«. Historien om homoseksuelles frigørelse advarer mod for hurtigt at medikalisere det, der i virkeligheden er en variation i udtryk eller en senere seksuel orientering. Du kan læse mere i artiklen om homoseksuelle og lesbiske unge i kønsdebatten.