Social transition hos børn
En social transition hos et barn — nyt navn, nye stedord, andet tøj, ofte kombineret med hemmeligholdelse i skolen eller familien — bliver ofte fremstillet som et »reversibelt eksperiment«. Cass Review (2024) ser anderledes på det: ifølge rapporten bør social transition inden for NHS betragtes som en aktiv intervention, fordi den kan have betydelige konsekvenser for det psykiske funktionsniveau og for resultaterne på længere sigt (kilde). På grund af forskningens svagheder er det dog uklart, om social transition ændrer forløbet af kønsudviklingen.
Hvad er en social transition?
Ved en social transition bliver et barn i hverdagen behandlet som tilhørende det andet køn: nyt navn, andre stedord, andet tøj, en anden frisure, en anden brug af toiletter og omklædningsrum. Ingen medicinsk indgriben — men dog et indgreb i selvbilledet, i relationerne til jævnaldrende og familie og i den måde, barnet giver sig selv sprog og betydning på. En kort forklaring af begrebet i et enkelt sprog findes på gender123.nl.
Cass Review: en aktiv intervention
Cass Review skriver, at social transition ofte ikke opfattes som en intervention, fordi den ikke finder sted i sundhedsvæsenet, men at den inden for NHS bør betragtes som en aktiv intervention (afsnit 12.5, oversat). På grund af forskningens svagheder er det uklart, om social transition ændrer forløbet af kønsudviklingen (afsnit 12.31). Rapporten finder det muligt, at social transition i barndommen ændrer forløbet af kønsidentitetsudviklingen, og anbefaler derfor en mere forsigtig tilgang til børn end til unge (afsnit 12.36). Rapporten skriver også, at der ikke er klare beviser for, at social transition i barndommen har positive eller negative konsekvenser for den mentale sundhed (afsnit 12.36). Cass Review (fuld rapport). Den systematiske gennemgang fra University of York til Cass Review fandt heller ikke robuste beviser for fordelene eller ulemperne ved social transition hos børn og unge (kilde).
Steensma m.fl. (2013) fandt, at social transition i barndommen var en forudsigende faktor for vedvarende kønsdysfori hos børn registreret som drenge ved fødslen, men ikke hos børn registreret som piger. Ifølge Cass Review kan der ikke udledes årsag og virkning heraf: social transition hang også sammen med stærkere kønsdysfori, og det vides ikke, hvilken af de to der påvirker den anden (afsnit 12.26, 12.27 og 12.34; kilde). Se Steensma (2013) og desistance. Unge fortalte Cass Review, at social transition reducerede deres kønsdysfori, og at de følte sig mere tilpas, men at reaktionerne fra omgivelserne kan gøre det vanskeligt (afsnit 12.14).
Hvem har egentlig styringen her?
Ifølge Cass Review er en vigtig forskel mellem børn og unge, at forældrenes holdninger og overbevisninger påvirker små børns mulighed for at gennemgå en social transition, mens unge har mere selvbestemmelse (afsnit 12.4; kilde). Rapporten advarer også om, at forældre nogle gange føler sig tvunget til at bekræfte barnets formodede identitet af frygt for at blive stemplet som ikke-støttende eller transfobiske (afsnit 12.16).
Det bliver særligt problematisk, når skoler eller behandlere lader et barn gennemgå en social transition, uden at forældrene ved det eller har givet samtykke. Cass Review hørte fra mange engelske forældre, at deres barn var blevet socialt transitioneret og bekræftet i den valgte kønsidentitet uden at de selv var inddraget, som regel efter at en teenager var kommet ud af skabet i skolen (afsnit 12.16; kilde). Ifølge rapporten bør forældre inddrages aktivt i beslutningsprocessen, medmindre der er stærke grunde til at antage, at det bringer barnet i fare (afsnit 12.36). I Nederlandene har forældre forældremyndigheden over deres barn indtil attenårsdagen (art. 1:245 og 1:247 i den nederlandske borgerlige lovbog). Se Skolen og transkønnede børn.
Det er ikke givet, at man kan rulle tilbage
Formelt kan man »rulle« et navn, tøj og stedord tilbage. Cass Review skriver, at der kan være behov for hjælp, hvis et barn eller en ung vil fortryde sit valg, hvilket kan være et vanskeligt skridt (afsnit 12.36; kilde). I en amerikansk undersøgelse af børn, der mellem tre og tolv år var fuldt socialt transitioneret (Olson m.fl., 2022), identificerede 93 procent sig ved undersøgelsens afslutning, i gennemsnit 5,4 år senere, stadig som transkønnede, og de fleste gik videre til medicinske indgreb (afsnit 12.25 i Cass Review). Deltagerne havde selv meldt sig, og Cass Review understreger, at der ikke kan udledes årsag og virkning af den slags undersøgelser (afsnit 12.34). Om social transition øger sandsynligheden for et forløb med pubertetsblokkere og hormoner, er derfor ikke fastslået.
Hvad så?
Alternativet er hverken fornægtelse eller straf. Det er at tage barnet alvorligt i dets følelser, give plads til kønsatypisk udtryk, undersøge eventuelle underliggende problematikker (autisme, traumer, ensomhed, intensiv brug af medier) grundigt og ikke tage irreversible sociale skridt, så længe barnet stadig er under fuld udvikling. Watchful waiting er et fornuftigt udgangspunkt. Se også Forældrenes rolle.