Bivirkninger ved hormonbehandling

Hormonbehandling af transpersoner er ikke et supplement til en mangel, men en livslang farmakologisk omlægning af et sundt hormonsystem. Det medfører væsentlige bivirkninger og risici, hvoraf nogle er veldokumenterede, mens andre er utilstrækkeligt undersøgt. Informerede beslutninger kræver en fuldstændig beskrivelse af, hvad vi ved — og hvad vi ikke ved.

Bivirkninger ved østrogenbehandling

• Trombose og lungeemboli: øget tromboserisiko, især ved oral indtagelse; risikoen er også øget ved rygning, overvægt eller koagulationsforstyrrelser.
• Hjerte-kar-effekter: ændringer i blodtryk og lipidniveauer; nyere kohortestudier viser øget kardiovaskulær morbiditet og mortalitet hos transkvinder på længere sigt. Se hjerte-kar-sygdomme ved transition.
• Belastning af leveren: især ved oral indtagelse (first-pass-effekt).
• Brystkræft: muligvis øget risiko ved langvarig brug, sammenlignelig med postmenopausal HRT (Asscheman et al.; De Blok et al. 2019).
• Prolaktinom: hyperprolaktinæmi og i sjældne tilfælde prolaktinom (hypofysetumor).
• Humør: humørsvingninger, depression eller ligefrem forbedring — meget individuelt.
• Knogletæthed: efter orkiektomi uden tilstrækkelig østrogensubstitution er der risiko for osteoporose. Se knogletæthed ved transition.

Bivirkninger ved antiandrogener

• Cyproteronacetat: ved langvarig brug og højere doser forbundet med meningeom (godartet hjernetumor). EMA har udsendt en advarsel om dette; lavere doser og kortere behandlingsforløb anbefales.
• Bicalutamid: levertoksicitet; mindre undersøgt ved transkønnede indikationer end ved prostatakræft.
• Spironolacton: hyperkaliæmi samt påvirkning af nyrefunktion og blodtryk.
• GnRH-analoger (anvendes hos voksne til testosteronsuppression): knogletab og påvirkning af humøret.

Bivirkninger ved testosteronbehandling

• Erytrocytose: for høj hæmatokrit; øger tromboserisikoen betydeligt og kræver monitorering.
• Kardiovaskulært: ugunstige ændringer i lipidprofilen (HDL falder, LDL stiger). Langtidskonsekvenserne hos transmænd er utilstrækkeligt undersøgt.
• Akne og hudproblemer: almindeligt, undertiden alvorligt.
• Androgen hårtab: accelereres ved genetisk disposition.
• Vaginal atrofi: ved langvarig brug bliver slimhinden tyndere, tørrere og mere sårbar, hvilket kan medføre gener og muligvis øget risiko for infektioner.
• Lever: belastning ved visse administrationsformer.
• Søvn- og aggressionsmønstre: irritabilitet og dårligere søvn forekommer, især efter injektioner.
• Effekter på livmoder og æggestokke: der mangler tilstrækkelige langtidsdata om kræftrisiko ved kronisk testosteroneksponering.

Kræftrisici

Langtidsstudier af kræftrisici ved hormonbehandling er begrænsede og i vid udstrækning baseret på små, tidlige kohorter. Opmærksomhedspunkter er brystkræft hos transkvinder (muligvis øget risiko), prostata (testosteronundertrykkelse er beskyttende, men ikke absolut) samt endometrie- og ovariecancer hos transmænd, der har bevaret livmoder og æggestokke. Cass Review (2024) peger på den systematiske mangel på tilstrækkelig langtidsmonitorering.

Det, vi ikke ved nok om

Vigtige videnshuller:

• Kardiovaskulær morbiditet og mortalitet efter mere end 20 års hormonbehandling.
• Kræftforekomst i alle væv (bryst, prostata, livmoder, lever).
• Effekter på kognitiv aldring.
• Knoglesundhed efter ophør uden gonader.
• Psykisk trivsel hos detransitionerede, der stopper med hormoner efter langvarig brug — en underbelyst gruppe.

Betydningen af monitorering

Årlig kontrol er et minimum: blodprøver (hæmatokrit, lever, lipider, hormonniveauer, prolaktin), blodtryk, vurdering af kardiovaskulær risiko samt kræftscreening (mammografi, prostata) i henhold til de tilsvarende kønsbaserede retningslinjer. Ved selvmedicinering mangler dette, og risiciene er væsentligt højere. En beskrivelse af de fysiske bivirkninger ved en hormonel transition findes på genderzorgen.nl.