Bias i kønsforskning

Mange studier af behandling af transpersoner rekrutterer via specialiserede klinikker.

Selektionsbias

Mange studier af behandling af transpersoner rekrutterer via specialiserede klinikker. Derfor er resultaterne muligvis ikke repræsentative for alle mennesker med spørgsmål om køn. I onlineundersøgelser (for eksempel Littman 2018) spiller rekruttering via bestemte fællesskaber en rolle.

Loss-to-follow-up

Langtidsstudier har ofte et stort frafald. Når de deltagere, der falder fra, adskiller sig fra dem, der bliver (for eksempel fordi detranspersoner er mindre tilbøjelige til igen at henvende sig til klinikken), opstår der et forvrænget billede.

Manglende kontrolgrupper

På grund af feltets karakter er RCT'er sjældne. Kohortestudier sammenligner ofte behandlede personer med den generelle befolkning og ikke med en sammenlignelig gruppe af ubehandlede transpersoner — hvilket gør kausale udsagn vanskelige.

Publikationsbias

Studier med positive resultater bliver oftere og hurtigere publiceret. De systematiske reviews fra York og SBU påpegede specifikt udfordringerne omkring evidenskvaliteten på dette område.

Kort opfølgningsperiode

Mange studier følger deltagerne i ét til to år. Det er kort tid for behandlinger med livslange konsekvenser. Effekter på knogletæthed, fertilitet og seksuel funktion bliver først synlige senere, og fortrydelse viser sig også ofte først efter flere år. Et studie, der viser et positivt billede efter ét år, siger derfor kun lidt om situationen ti år senere.

Flere behandlinger samtidig

Unge, der får pubertetsblokkere eller hormoner, modtager som regel også psykologisk rådgivning. Hvis de derefter får det bedre, kan man ikke fastslå, om det skyldes medicinen, samtalerne, at de bliver ældre eller den opmærksomhed og anerkendelse, der følger med et behandlingsforløb. Uden en sammenligningsgruppe kan disse påvirkninger ikke adskilles fra hinanden.

Selvrapportering og måleinstrumenter

De fleste resultater måles ved hjælp af spørgeskemaer, som deltagerne selv udfylder. Personer, der har store forventninger til en behandling og har ventet længe på den, er tilbøjelige til at vurdere resultatet positivt. Studier anvender desuden forskellige spørgeskemaer, hvilket gør resultaterne vanskelige at sammenligne og sammenfatte.

Hvad lav evidenskvalitet betyder – og ikke betyder

At evidensen er af lav kvalitet, betyder ikke, at en behandling ikke virker. Det betyder, at de tilgængelige studier ikke kan besvare spørgsmålet pålideligt: Den faktiske effekt kan være større, mindre eller fraværende. Denne usikkerhed er kernen i debatten. Du kan læse mere om, hvordan evidens vurderes, i evidenspyramiden og de systematiske reviews. En oversigt over den metodologiske kritik af forskning i transpersoner, herunder hvad reviewsene siger om den, findes på transgenderidentiteit.nl.