Dhejne 2011 — Svensk langtidsstudie

Dhejne og kolleger offentliggjorde i 2011 en langtidskohortestudie i PLOS ONE af 324 transpersoner i Sverige, som gennemgik kønsbekræftende kirurgi mellem 1973 og 2003.

Baggrund

Dhejne og kolleger offentliggjorde i 2011 en langtidskohortestudie i PLOS ONE af 324 transpersoner i Sverige, som gennemgik kønsbekræftende kirurgi mellem 1973 og 2003. Studiet sammenlignede dem med den generelle svenske befolkning.

Vigtigste resultater

Studiet fandt øget dødelighed, øget risiko for selvmord og selvmordsforsøg samt øget psykiatrisk morbiditet sammenlignet med den generelle befolkning. Forfatterne konkluderede, at kønsbekræftende kirurgi ganske vist kan lindre dysfori, men at yderligere mental sundhedspleje fortsat er afgørende.

Fortolkning og debat

Studiet bliver både fremhævet som dokumentation for vedvarende sårbarhed efter transition og som belæg for omfattende psykosocial støtte. Forfatterne har selv understreget, at studiet ikke påviser en årsagssammenhæng mellem kirurgi og negative udfald, fordi der manglede en kontrolgruppe af transpersoner, som ikke var blevet opereret.

Design og tal

De 324 deltagere var 191 personer, der var gået fra mand til kvinde, og 133, der var gået fra kvinde til mand. Hver af dem blev sammenlignet med ti tilfældigt udvalgte svenskere med samme fødselsår og køn. Dødeligheden i den opererede gruppe var næsten tre gange så høj som i sammenligningsgruppen, og risikoen for at dø af selvmord var cirka 19 gange så høj. Forskellen i dødelighed blev først synlig efter mere end ti år. Det er en af grundene til, at studiet ofte nævnes: Det viser, at kort opfølgning kan give et misvisende billede. Tallene for de enkelte udfald er samlet på genderrisico.nl.

Styrker

Studiets styrke ligger i de svenske registre. Alle indbyggere har et personnummer, som gør det muligt at koble oplysninger om indlæggelser, dødsårsager og domme sammen. Derfor gik næsten ingen tabt undervejs, hvilket er et problem, der svækker anden forskning på området betydeligt. Opfølgningsperioden på 30 år er enestående inden for dette forskningsfelt.

Hvad studiet ikke kan sige

Studiet sammenligner opererede personer med den generelle befolkning, ikke med personer med kønsdysfori, som ikke er blevet opereret. Det kan derfor ikke afgøre, om operationen har forbedret, forværret eller ikke ændret udfaldene. Det viser dog, at en operation ikke fjerner denne gruppes psykiske sårbarhed, og at opfølgende behandling fortsat er nødvendig. Det senere svenske registerstudie af Bränström fra 2019 foretog først denne sammenligning efter kritik, hvorefter forfatterne måtte korrigere deres konklusion. Du kan læse mere om denne type forskning under kohortestudier i transsundhedspleje.

Ofte stillede spørgsmål