Esajas 5:20 som spejl — den store ombytning i kønsdebatten

Nogle gange giver en gammel tekst den skarpeste diagnose af en moderne problemstilling. Esajas 5:20: "Ve dem, der kalder det onde godt og det gode ondt, der fremstiller mørke som lys og lys som mørke, der fremstiller bittert som sødt og sødt som bittert." Den, der ser på den nederlandske kønsdebat i dag, kan vanskeligt komme uden om denne sætning — også hvis vedkommende ikke selv er kirkeligt orienteret. For den udførlige bibelske analyse henviser jeg til gendersekte.nl; teksten nedenfor gengiver den sekulære kerne.

Hvad sætningen gør

Esajas diagnosticerer ikke en bestemt ugerning. Han beskriver en tilstand: et samfund, hvor selve de moralske kategorier er kommet på afveje. Ikke "de gør noget forkert" — men "de kan ikke længere sætte ord på forskellen mellem forkert og rigtigt". Det er en anden slags problem. Det ophører ikke gennem bedre argumenter. Det ophører først, når ordene igen får lov til at udføre deres funktion.

Fem eksempler på forskydningen

En mastektomi på en femtenårig kaldes behandling; en samtale med hende om at vente kaldes konversion. En forælder, der beder om tid, er transfobisk; en forælder, der straks siger ja til ethvert bekræftende spørgsmål, har "et trygt barn". "Kvinde" bliver i lovgivningen omdefineret til "menneske med en livmoder" — og selve ordet "kvinde" bliver mistænkeligt. En biologilærer, der forklarer, hvad en ægcelle er, bliver korrigeret gennem et undervisningsmateriale fra en interesseorganisation. Loven om konversionsbehandling kriminaliserer pennen og lader kniven være urørt.

Alle disse steder er den samme mekanisme på spil: Det, der skader, kaldes behandling; det, der er behandling, kaldes skade.

Hvad en ældre optik tilfører

Den moderne analyse taler om "definitorisk inkohærens" eller "kategoriel forskydning". Esajas udtrykte den samme diagnose i en mere håndgribelig sætning. Ikke fordi Skriften nødvendigvis skal have autoritet — for den, der ikke læser den sådan, er det ikke et argument — men fordi et mønster, der allerede blev genkendt i år 700 f.Kr., tilsyneladende ikke er en modedille. Det er en form, der igen og igen viser sig. Den har vi nu, og vi gør klogt i at sætte ord på den. Hvordan trossamfund forholder sig til emnet, står under køn og religion.