Køn og feminisme
Feminismen er ikke en monolitisk bevægelse.
Forskellige feministiske retninger
Feminismen er ikke en monolitisk bevægelse. Liberal feminisme fokuserer på lige rettigheder og bekæmper diskrimination på grund af køn og kønsidentitet. Radikal feminisme analyserer køn som grundlag for kvindeundertrykkelse og ser kritisk på transkønnede spørgsmål, når de berører kategorien »kvinde«.
Spændinger
Diskussioner om adgang til kønsspecifikke rum (såsom herberger, fængsler og sport), selvdeklaration og sprog (kvinde versus menstruerende person) fører til skarpe debatter inden for feminismen. Det gælder også spørgsmålet om, hvad der tælles som vold mod kvinder. Hvor højt spændingsniveauet kan blive, viste sig i august 2026 i Belfast, hvor festivalen Féile an Phobail aflyste en paneldebat om kvinders rettigheder arrangeret af Women's Rights Network uden en indholdsmæssig begrundelse.
Intersektionel feminisme
Intersektionel feminisme forbinder forskellige former for undertrykkelse (køn, etnicitet, klasse, seksualitet og funktionsnedsættelse). Transkønnede personer inkluderes her med fokus på deres specifikke sårbarheder. I Nederlandene arbejder Bureau Clara Wichmann, som fører prøvesager for kvinders retsstilling, ifølge egne oplysninger ud fra denne tilgang.
Fra de Beauvoir til Butler
Skelnen mellem biologisk køn og gender stammer fra selve feminismen. Simone de Beauvoir skrev i 1949, at man ikke fødes som kvinde, men bliver gjort til kvinde, og mente dermed, at samfundet knytter en rolle til den kvindelige krop. Feminister brugte begrebet gender til at kritisere denne pålagte rolle. Judith Butler gik i 1990 et skridt videre med påstanden om, at gender opstår gennem gentagen adfærd, og at heller ikke skellet mellem kønnene ligger fast. Det er her, vejene skilles.
Kønskritisk feminisme
Kønskritiske feminister fastholder biologisk køn som grundlag for deres analyse. Ifølge dem bliver kvinder stillet dårligere på grund af deres krop og deres rolle i reproduktionen, og kvinders rettigheder og tilbud er baseret på dette. Janice Raymond formulerede allerede dette synspunkt i 1979. I den aktuelle debat forbindes blandt andre filosoffen Kathleen Stock, journalisten Julie Bindel og forfatteren J.K. Rowling med det. Modstandere kalder dem terf, en forkortelse, som de berørte selv oplever som et skældsord. Hvad forkortelsen står for, og hvordan den bruges, står på alfabetbende.nl.
Domstolen om begrebet kvinde
Spørgsmålet om, hvem der juridisk regnes som kvinde, kom i april 2025 for den britiske Supreme Court i sagen For Women Scotland. Domstolen fastslog, at ordene kvinde og køn i den britiske ligebehandlingslov henviser til biologisk køn. Ifølge domstolen er transkønnede personer fortsat beskyttet mod diskrimination på grund af kønsskifte. Sagen blev anlagt af en skotsk feministisk organisation. Nederlandske eksempler på denne debat findes under radikale feminister og transgenderloven og feminisme uden kvinde samt på den nederlandske hjemmeside Pro Vrouw; den praktiske side behandles under transpersoner og kvinders sikkerhed.